Milliardmilepæl gav champagnestemning hos Thise
Overskuddet blev på 29 millioner kroner, hvilket Thise-direktør Poul Pedersen ifølge Landbrugsavisen er godt tilfreds med. Det er over budgettet.
Direktøren fortæller også til mediet, at milliardmilepælen er blevet fejret på behørig vis:
- Vi fik champagne på et bestyrelsesmøde. Det er sjovt at nå, men det er så også det, siger han.
Mejeriet havde sidste år en stigning i mælkemængderne fra andelshaverne på 3,9 procent - mængderne steg fra 102 til 106 millioner kilo mælk. I år ventes tallet at stige til 108 millioner kilo.
- Det lyder måske ikke af meget. Men det er 50.000 liter mælk mere om ugen, jeg skal sælge, bemærker Poul Pedersen i Landbrugsavisen.